Hvis du følger med i nyhederne, så er der nogle få emner, som du ikke kan undgå at falde over fra tid til anden. Her er et af dem:
De særligt udsatte boligområder i Danmark.
Men hvad er de særligt udsatte boligområder egentlig? Hvad skal der til for at identificere et boligområde som “særligt udsat”? Hvor mange findes der af dem i Danmark? Og hvor stort et problem er det egentlig?
Her på siden kan du læse meget mere om de særligt udsatte boligområder i Danmark – og bl.a. finde svar på nogle af de spørgsmål, vi har listet ovenfor.
5 kriterier identificerer de særligt udsatte boligområder
Ordet “særligt udsat boligområde” er ikke bare noget, som medierne har fundet på. Faktisk står der i almenboligloven, at ministeren for by, bolig og landdistrikter hvert år skal offentliggøre en liste over Danmarks særligt udsatte boligområder.
Definitionen af hvad der udgør et “særligt udsat boligområde” har skiftet en smule gennem årene. De nuværende kriterier, der indgår i den seneste definition af særligt udsatte boligområder, skal vi se på herunder.
Der er i alt 4 kriterier, der er med til at identificere særligt udsatte boligområder i Danmark. Et boligområde er særligt udsat, hvis det opfylder mindst 2 af de 4 kriterier. Derudover definerer man et “boligområde” som et alment boligområde med mindst 1.000 indbyggere.
De 5 kriterier er:
- Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40%.
- Antal dømte for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7% af beboere på 18 år og derover.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 50% af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55% af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Skal man koge kriterierne ned til nogle ganske få ord pr. punkt handler identifikationen af særligt udsatte boligområder i Danmark altså om:
- Arbejdsløshed
- Kriminalitet
- Uddannelsesniveau
- Indkomstniveau
Vi skal ikke langt tilbage i tiden før der var et 5. kriterie på listen – nemlig:
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50%.
Det gjalt bl.a. i 2014 og nogle år frem. Men den dag i dag er dette punkt altså blevet strøget fra listen, og særligt udsatte boligområder defineres ikke længere ud fra hvor stor en andel af indvandrere og efterkommere af indvandrere, der bor i boligområdet.
Hvad betyder ordet “ghetto”?
I forbindelse med mediernes behandling af særligt udsatte boligområder hører man ofte ordet “ghetto” nævnt. “Ghetto” bruges nogle gange som et synonym med særligt udsatte boligområder – men i almenboligloven står det bl.a. også beskrevet, at kommunerne bør arbejde aktivt for at sikre, at særligt udsatte boligområder ikke udvikler sig til ghettoer.
Så hvad er en ghetto egentlig?
Ordet “ghetto” er et gammelt ord, og blev faktisk først brugt i Venedig i 1500-tallet. Dengang var de kristne og jøderne to folkefærd, som havde det svært med at arbejde sammen – men de måtte gå op og ned ad hinanden i byen. De kristne løste dengang “problemet” ved at lade en mur opføre rundt omkring det jødiske kvarter i byen. Og da det jødiske kvarter lå nær et støberi kaldet Getto fik det jødiske, aflukkede kvarter altså dette tilnavn.
I Danmark begyndte man at bruge ordet “ghetto” om kvarteret omkring Vognmagergade i København i 1880’erne, da man her oplevede en kraftig indvandring fra jøder fra Østeuropa.
I dag bruges ordet “ghetto” i flæng om de særligt udsatte boligområder – og altså ikke om områder, hvor en stor andel af befolkningen er jøder (eller, som vi har set, andre med anden etnisk herkomst). Ordet “ghetto” har ikke en fast definition, men det bruges altså ofte i forbindelse med beskrivelsen af de særligt udsatte boligområder.
Hvorfor er særligt udsatte boligområder et problem?
Særligt udsatte boligområder er et problem, da disse områder har en tendens til at udvikle sig til mere eller mindre aflukkede miljøer – både kulturelt, socialt og økonomisk.
Aflukketheden blandt særligt udsatte boligområder bringer flere problematikker med sig:
- Beboerne i de særligt udsatte boligområder kan føle sig utrygge
- Kulturen i de særligt udsatte boligområder kan blive selvopretholdende
- Beboere i øvrige dele af kommunen undgår områderne
- Kriminelle miljøer får lettere ved at blomstre op, og trækker tråde ud i det øvrige samfund
Se listen: Her er nogle af de mest kendte særligt udsatte boligområder i Danmark
Pr. 1. december 2021 findes der 20 særligt udsatte boligområder i Danmark. Her ser du listen:
- Aldersrogade (København)
- Mjølnerparken (København)
- Tingbjerg/Utterslevhuse (København)
- Stærevej mv. (København)
- Tåstrupgård (Høje-Taastrup)
- Agervang (Holbæk)
- Lindhold (Guldborgsund)
- Vollsmose (Odense)
- Byparken/Skovparken (Svendborg)
- Nørager/Søstjernevej m.fl. (Sønderborg)
- Præstebakken/Syrenparken (Esbjerg)
- Stengårdsvej (Esbjerg)
- Hedelundgårdparken (Esbjerg)
- Sundparken (Horsens)
- Skovvejen/Skovparken (Kolding)
- Glarbjergvej-området (Randers)
- Gamel Jennumparken (Randers)
- Bispehaven (Aarhus)
- Gellerupparken/Toveshøj (Aarhus)
- Houlkærvænget (Viborg)
Blandt disse særligt udsatte boligområder på listen er der nogle, der oftere kommer i mediernes søgelys end andre. De fleste kender garanteret til Mjølnerparken og Tingbjerg i København, Gellerupparken i Aarhus eller Vollsmose i Odense.
Vollsmose er desuden pr. 1. december 2021 landets største udsatte boligområde, med 6.870 beboere. Vollsmose opfylder derudover samtlige kriterier for et udsat boligområde:
- 48,1% af beboerne i den arbejdsdygtige alder er udenfor arbejdsmarkedet
- 2,52% af beboerne over 18 år er dømte for overtrædelser af enten våbenloven, straffeloven eller loven om euforiserende stoffer
- 75,4% af beboerne har kun en grundskole-uddannelse
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for beboere i området ligger på 54,4% af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen
