Landdistriktsprisen 2012

En nyindstiftet Landdistriktspris skal hvert år uddeles til en person, der har gjort en særlig indsats i landdistrikterne.

Formålet med prisen er at hylde de personer og succeshistorier, som har gjort en forskel i landdistrikterne. Prisen skal motivere alle, der arbejder for fremgang i landdistrikterne, og den er samtidig et udstillingsvindue for vellykkede projekter og gavnlige aktiviteter, som kan inspirere andre til at gøre en indsats.

I 2012 vil prisen gå til en person, der har ydet en særlig indsats for at skabe eller fastholde arbejdspladser i landdistrikterne.

Prisen gives til en person, som for eksempel kan være:

  • en lokal ildsjæl, som har gjort en særlig indsats for at fastholde eller tiltrække arbejdspladser til lokalområdet
  • en virksomhedsejer, der har været i stand til at etablere nye arbejdspladser i landdistrikterne 
  • en medarbejder på et projekt, der har haft en jobskabende effekt i landdistrikterne
  • et medlem af en forening, som har gjort en særlig indsats for at fremme lokal beskæftigelse.

Fem nominerede kandidater til prisen bliver inviteret til at deltage i årets landdistriktskonference den 26-27. april, hvor prisoverækkelsen vil finde sted.

Indstilling af kandidater

Det er ikke længere muligt at indstille kandidater til prisen.